Dansk Folkeparti (DF) er solidt rustet til det kommende kommunalvalg den 20. november, hvor partiet er opstillingsklar i 204 ud af 275 kommuner samt i alle 14 amter. Det er næsten 50 procent flere kommuner end ved det seneste kommunalvalg i 1997, hvor Dansk Folkeparti kun havde kandidater opstillet i 142 kommuner, og blev repræsenteret i de 82 af dem. »Vi har denne gang haft langt bedre tid til at forberede os end i 1997. I de sidste halvandet år har omkring 1000 tillidsfolk været på kursus for at lære det kommunale arbejde bedre at kende, så jeg føler, at Dansk Folkeparti denne gang står virkelig godt rustet til lokalvalgene«, siger partiets organisatoriske næstformand Poul Lindholm Nielsen.
Dansk Folkeparti opstillingsklar i 204 kommuner
Lyt til artiklen