En 61-årig mand mistede livet, da han i eftermiddag faldt over bord under en fisketur ved Femø nord for Lolland. To mænd var taget ud i en seks meter lang fiskebåd, der blev ramt af en stor bølge, som kastede den ene af dem i vandet. Hans kammerat forsøgte at få en line kastet ud til manden, men kunne ikke hive ham op - heller ikke, da en tysk lystsejler, der havde set ulykken, kom til og forsøgte at hjælpe. Først da en redningshelikopter kom til stedet, lykkedes det at få manden hevet op, men da var han livløs og kunne ikke genoplives.
Fisker druknet nord for Lolland
Lyt til artiklen