Politiken tirsdag: Ingen udenlandske politistyrker skal operere på dansk jord. Heller ikke i forbindelse med store topmøder som de nyligt afholdte i Göteborg og Genova, hvor politiet var hårdt trængt af aktivister og skød med skarpt mod demonstranterne, mener justitsminister Frank Jensen (S). Reaktionen kommer, efter at Tysklands og Italiens indenrigsministre søndag blev enige om at arbejde for oprettelsen af et fælles europæisk uropoliti, der kunne sættes ind ved fremtidige topmøder for at passivisere voldsomme aktivister. Specialstyrker Den tyske indenrigsminister Otto Schilly vil ifølge Reuters fremsætte forslaget på et EU-indenrigsministermøde i september. Han forestiller sig specialuddannede styrker i hvert EU-land, der kan samles og sættes ind ved topmøderne i samarbejde med lokalt politi. »Det står selvfølgelig mine udmærkede kolleger frit for at have synspunktet. Men det er ikke en idé, der har opbakning i ministerrådet. Det har ingen gang på jord at lave et EU-uropoliti. Det er hverken realistisk eller en tanke, jeg kan støtte. Det er alene dansk politi, der kan og må operere på dansk grund. Vi ville aldrig påtage os værtskabet for arrangementer, vi ikke selv kan håndtere. Derimod støtter vi udvekslingen af oplysninger mellem landenes politi i forbindelse med topmøderne«, siger Frank Jensen (S). Kritik af italiensk politi De to indenrigsministres forslag kommer efter den voldsomme kritik af italiensk politi efter Genova-topmødet i sidste måned, hvor en demonstrant blev dræbt. Tre højtstående politichefer er efterfølgende blevet fjernet fra deres poster. Og Italien overvejer nu at flytte FNs Sult-topmøde i november fra Rom for at undgå nye voldsomme topmøde-uroligheder. Blandt andet er Nairobi i Kenya og Dakar i Senegal nævnt som mulige alternative værtsbyer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























