Efterladte må låne til begravelse

Lyt til artiklen

Politiken tirsdag: Nye nøjeregnende regler betyder, at ældre enker og enkemænd ikke kan få lov at beholde den ekstra portion af pensionen, som de afdøde ægtefæller som forudbetaling har fået sat ind på kontoen. Tidligere fik den efterladte tre måneders pension, men nu skal pengene betales tilbage fra dødsdatoen. »Det sætter mange efterladte i frygtelig situation ud over det personlige tab, de har lidt ved dødsfaldet. De fleste har jo ikke indregnet dødsfaldet, og derfor har de måske ikke penge til begravelsen og den første tid, de er alene. Det tager jo tid at ændre situation og økonomi, så den passer til en i stedet for to«, siger tidligere LO-konsulent Kurt Kløve Sørensen, der i dag selv er førtidspensioneret, men fortsat har kontakt og forsøger at hjælpe LO- medlemmer. Uværdigt »Mange bliver nødt til at låne af familien eller forsøge at snakke med deres pengeinstitut og få lov til at foretage et overtræk. Det er uværdigt, og mange i den ældre generation bryder sig ikke om at skylde penge væk«, siger Kløve Sørensen, som i går skrev et åbent brev til socialminister Henrik Dam Kristensen (S) og bad ham indkalde Folketingets Socialudvalg til en hurtig drøftelse af problemerne. Reglerne blev ændret som et led i finanslovsaftalerne for 2000, og ændringerne gav en besparelser på cirka 400 millioner kroner. Som et plaster på såret for de mennesker, som havde svært ved at klare omstillingen uden den afdøde ægtefælles pension i et par måneder, blev der indført en efterlevelseshjælp, som kan søges hos kommunen. »Men det virker ikke, for dels kender ikke alle ældre den ret, dels er indkomstgrænserne for at kunne få efterlevelseshjæp urimeligt lave«, siger Kløve Sørensen. Dødspakken Også Ældresagen har rejst kritikken af ordningen, som under ét er blevet kaldt »dødspakken«, og Henrik Dam Kristensen - som i øvrigt mødes med de ældres organisation i morgen - erkender problemerne. »Men de nye regler er født i forbindelse med finansloven, og derfor er de forestående finanslovsforhandlinger også det rette sted at drøfte eventuelle ændringer«, siger han. Ifølge Politikens oplysninger går bestræbelserne på at løse lidt på spareskruen og lade de efterladte beholde den første måneds pension efter dødsfaldet uden krav om tilbagebetaling.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her