Venstre vil alligevel ikke nedlægge eller overveje at nedlægge amterne, sådan som partiets ordfører Ulla Tørnæs forleden foreslog i Jyllands-Posten. Partiets formand, Anders Fogh Rasmussen, skal tirsdag mødes med partiets politiske ordfører, og her vil det blive slået fast, at det ikke er Venstres politik at nedsætte et ekspertudvalg efter næste valg, som skal komme med forslag til ny struktur på sygehusområdet. Men Venstres næstformand fastslår allerede nu, at forslaget ikke bliver til noget, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. »Debatten skal ikke handle om nye strukturer, men om hvordan vi sikrer, at patientens behov kommer i centrum, og at sygehusvæsnet er indrettet efter det. Derfor er det forkert at starte diskussionen med udgangspunkt i, at vi skal have en ny sygehusstruktur«, siger Lars Løkke Rasmussen, som også er amtsborgmester i Frederiksborg Amt. Baggrunden for Ulla Tørnæs' forslag er blandt andet, at hun frygter, at et udbygget frit sygehusvalg vil betyde, at borgerne i yderamterne bliver dårligere stillet, fordi de lokale sygehuse ikke kan klare sig i konkurrencen. Lars Løkke Rasmussen erkender, at man ikke på forhånd ved, hvad konsekvenserne af 'pengene følger patienten' vil blive, men han mener ikke, at det gavner patienterne på forhånd af lægge sig fast på en ny og anderledes struktur. »Nogle strukturer vil givet vis komme til at se anderledes ud, men omfanget afhænger af, hvor gode de nuværende aktører er til at omstille sig«, siger han. Ulla Tørnæs erkender, at hendes forslag ikke kan finde opbakning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























