Patienter venter for længe på at komme til forundersøgelse, når deres egen læge har henvist dem til behandling på et sygehus. Sønderjyllands Amts sundhedsudvalg besluttede onsdag at bede amtets økonomiudvalg om penge til at få ventetiden ned på højest tre uger. Det vil koste amtet 26,5 mio. kr. ekstra i år. Med pengene skal sygehusene sikre, at patienten får brev fra sygehuset senest en uge efter den praktiserende læges henvisning, og i brevet skal der være besked om en forundersøgelse senest tre uger efter lægens henvisning, oplyser udvalgsformand Helge Lauritzen (V).
Ventetiden ned i Sønderjyllands Amt
Lyt til artiklen