Lektierne bliver lavet om natten

Politiken lørdag: For fem år siden stod Anette Flamand-Larsen ved en skillevej. En mindre rygskade havde sat stopper for hendes tidligere arbejde. Hun var 32 år, og enten skulle hun hoppe ud i en ny uddannelse eller vælge at gå på dagpenge. »Mange sagde til mig, at jeg bare kunne komme på revalidering. Jeg skulle sygemelde mig og så ellers bare se tiden an. Så ville jeg måske kunne få betalt at blive omskolet. Men jeg vidste, at hvis jeg skulle have noget ud af mit liv, skulle jeg gøre det nu. Jeg søgte ind på en skole som lærervikar og fandt hurtigt ud af, at det lige var mig. Et år efter var jeg klasselærer med fast skema for en 7. klasse«, siger hun fra sofaen i den lille stue i rækkehuset i Valby. Lykken var dog ikke gjort med et nyt job. Det krævede også en uddannelse. »Jeg var jo slet ikke sikker i min ansættelse og var kun ansat som vikar. En uddannelse ville skabe tryghed, og samtidig ville jeg få noget kvalificeret viden om det, jeg lavede på mit arbejde. Vi diskuterede det meget i familien. Vi var klar over, at når jeg kom på SU, skulle min mand løbe dobbelt så hurtigt, og jeg skulle have job ved siden af mit fuldtidsstudium. Ellers kunne vi ikke få det til at hænge sammen økonomisk. Vi var mest bekymrede for, hvordan min 10-årige datter Minja ville reagere. Det kunne jo komme til at gå ud over hende«. Svær at æde Efter en tur på handelsskolen, hvor Anette i et år læste dansk og matematik for at komme ind på dispensation, startede hun på læreruddannelsen. »Den var svær at æde. Jeg havde i forvejen en god løn, og vi havde jo købt rækkehuset i Valby. Min mand er håndværker, og han begyndte så småt at tage ekstra arbejde, mens jeg læste på handelsskolen om aftenen og arbejdede som vikar om dagen. Jeg forberedte mig til næste dags undervisning om natten, og da jeg endelig startede på læreruddannelsen, fandt vi hurtigt ud af, at der ville blive lavvande i pengekassen. Jeg skal udnytte mit SU-fribeløb maksimalt og kan derved hive 9.000 kroner brutto hjem om måneden. De penge skal vi have for at få det hele til at løbe rundt«. Anette har derfor taget arbejde som gymnastik- og svømmelærer i Sundby og i en lokal pensionistforening. På den måde supplerer hun sin SU, som er på 3.498 kroner netto om måneden. »Jeg har også job som vikar på min gamle skole, når jeg møder sent på seminariet. Typisk tager jeg fra seminariet hen på arbejdet og er hjemme klokken cirka fem. Tiden indtil klokken ni om aftenen er helliget min datter. Det er vigtigt, at jeg har noget tid sammen med hende, for hun siger tit, at mor har travlt. Derfor læser jeg stadig lektier om natten«. Når filmen knækker Men det er ikke altid, at der er tid til det hele, og så knækker filmen. »Når man er så stresset og sover så lidt, som jeg gør, skal det en gang imellem gå galt. Jeg begynder at græde og kan ikke huske selv de mest banale ting. Når det sker, giver mit hoved simpelthen op«. SU-rådets forslag bliver derfor mødt med begejstring i det lille rækkehus i Valby. »Lidt mere i SU kan gøre, at man ikke behøver at arbejde nær så meget. Det kan give den lille ekstra tid i hverdagen, som man har brug for. Men jeg er glad for, at jeg valgte at starte på seminariet. Det har givet mig helt nye udfordringer, og et kommende arbejde, som jeg ved, jeg bliver glad for«.