Politiken lørdag: Kommunerne er begyndt at tjekke om ansatte på børneområdet har fået en dom for overgreb mod børn. I løbet af den seneste måned har Rigspolitiets Kriminalregister modtaget godt 100 forespørgsler. Og flere kommuner har lavet en fast vejledning om, at der skal indhentes en pædofiliattest for alle nyansatte, der arbejder i direkte kontakt med børn under 15 år. Siden 1. april har kommuner, sportsforeninger og andre med personale, der tager sig af børn, kunnet indhente den særlige straffeattest, der fortæller om man er blevet dømt for overgreb på børn - uanset hvor langt tilbage i tiden overgrebet er foregået. Pædofiliattesten forældes aldrig. Før 1. april kunne en arbejdsgiver kun anmode om en straffeattest, der gik ti år tilbage i tiden. I de første måneder efter ændringen, var der ingen forespørgsler til registeret. Men nu har der i løbet af den seneste måned været godt 100 forespørgsler, oplyser afdelingsleder Lotte Christensen, Rigspolitiets Kriminalregister. Kommunernes Landsforening venter, at antallet vil stige markant. »Der er en stigende tendens til at benytte muligheden, fordi kommunerne vil sikre sig bedst muligt. Vi er netop nu ved at udarbejde en vejledning til kommunerne om, hvordan de skal forholde sig efter de nye regler«, siger chefkonsulent Steen Ballegaard. Red Barnet advarer om at pædofiliattesterne kan blive en sovepude, hvis kommunerne ikke bruger andre redskaber for at undgå pædofile i nærheden af børn. Nyansatte bør tjekkes på deres tidligere arbejdspladser for eventuelle mistanker eller beskyldninger om overgreb, mener organisationen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce