Folkeskolens læseplan er urealistisk

Lyt til artiklen

Undervisningsminister Margrethe Vestagers (R) ambitiøse plan om klare resultatmål for undervisningen i folkeskolen, der træder i kraft efter sommerferien, ser ud til at blive en fiasko, skriver Berlingske Søndag. Her godt en uge før folkeskolerne tager fat på det nye skoleår, fastslår både landets lærere og kommunerne, at de umuligt kan leve op til ministerens krav, der omfatter detaljerede retningslinier for elevernes færdigheder efter bestemte klassetrin. »Det er fuldstændig urealistisk at tro, at det her kan få en fornuftig effekt fra 1. august, men det er jo en politisk dagsorden, at det skulle indføres nu. Man burde have udsat det hele et år og så sørget for at få det lavet ordentligt«, siger Jørgen Stampe, formand for Danmarks Lærerforenings pædagogiske udvalg. Ifølge Danmarks Lærerforening har ministerens hastværk været så stort, at der ikke har været tid til at holde forberedende kurser for lærerne. Det vil først ske i løbet af efteråret. Også landets kommuner er utilfredse med hastigheden i Margrethe Vestagers planer. »Vi har ikke haft en kinamands chance for at nå at leve op til det her«, siger chefkonsulent i Kommunernes Landsforenings børne- og kulturafdeling Dorthe Møller, som dog lover, at kommunerne vil gøre det så godt de kan.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her