DSB-kort sikres mod svindel

Lyt til artiklen

DSB mister hvert år millioner af kroner på svindel med månedskort og klippekort. Nu indføres nye, sikrede kort for at sætte en stopper for forfalsknerierne, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. DSB har været så hårdt plaget af passagerers forfalskninger af månedskort og klippekort, at alle kort over hele landet fremover udskiftes og sikres bedre mod svindel. En undersøgelse fra DSB viser, at statsbanerne mister 10 mio. kr. om året på grund af svindel med kort. »Falsknerne er utroligt opfindsomme, og ligesom med narko opdager vi kun cirka en tiendedel af dem, så vi regner med, at det reelle beløb er meget større«, siger pressemedarbejder Peter Hertz. Svindlen med togkortene er sket bl.a. ved at kopiere dem på en scanner, lige som man kopierer pengesedler. Fra 1. juli i år er DSB begyndt at indføre nye, sikrede kort med særlige hologrammer på både månedskort og klippekort.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her