Vejdirektoratet oplever i stigende grad, at såkaldte professionelle miljøsvin systematisk bruger de sjællandske rastepladser som lossepladser for store mængder kød- og grøntaffald, og problemet er nu så omfattende, at direktoratet opfordrer vidner til at melde miljøsynderne til politiet. Ifølge Vejdirektoratet er miljøsvineriet eskaleret i juli måned. For et par dage siden blev der fundet nogle 150 kilo tunge tønder med rådne sild, og onsdag lå der otte sække med kødaffald - herunder afhuggede kohoveder - på en rasteplads. Ved at smide industriaffaldet på rastepladserne slipper de erhvervsdrivende for at betale miljøafgift til staten, og i stedet er det skatteyderne, der betaler for at få det fjernet. »Udover at det er sundhedsfarligt og uhørt ulækkert for alle andre brugere af rastepladserne, er det også meget umoralsk over for statskassen. Det bliver nemlig Vejdirektoratet og dermed de danske skatteydere, der kommer til at betale de pågældende afgifter for at komme af med affaldet, og det er vi naturligvis meget utilfredse med«, siger vejingeniør Jørgen Sand Kirk fra Vejdirektoratet i Roskilde. Direktoratet har ansat en entreprenør til at fjerne affaldet, og i mindst ti tilfælde i år er der fundet mellem 50 og 200 kilo risikoaffald på sjællandske rastepladser, mens man i Jylland og på Fyn ikke har samme problemer med professionelle miljøsvin. Vejdirektoratet opfordrer vidner til at ringe gratis på 80202060 eller til nærmeste politi.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























