København forgyldes af bypulje

Politiken mandag: På Nørrebro danser de og laver teater. På Vesterbro har de fået penge til at hænge plantekasser op. Og i den indre by har turistorganisationen Wonderful Copenhagen fået penge til at forbedre belysningen på Strøget. Boligminister Lotte Bundsgaard (S) og hendes forgænger Jytte Andersen (S) deler gerne ud af By- og Boligministeriets bypulje, når spændende projekter lander på deres bord. I hvert fald hvis projekterne kommer fra København. 52,2 procent af de penge, ministrene har delt ud, er gået til projekter i hovedstaden, og 43 procent af dem er endt i lommerne på projektledere fra Københavns Kommune. Til sammenligning har By- og Boligministeriet sendt knap 20 procent af pengene til det øvrige Sjælland og Lolland-Falster og knap 30 procent til Jylland. Ringkjøbing Amt har fået 2,2 procent af de penge, der er delt ud fra bypuljen, og det vækker harme i Herning, hvor initiativtagere har sendt fire projektforslag til Boligministeriet - uden at et eneste er gået igennem. »Der kan måske godt findes argumenter for, at der i særlig grad er behov for byudvikling i København, men den her fordeling er så skæv, at jeg betragter det som rystende«, siger Hernings borgmester, Helge Sander (V). Vestsjælland sorteper Vestsjællands Amt er blevet sorteper og har blot fået fingre i 135.000 kroner, svarende til 0,2 procent af de foreløbig uddelte midler. Amtet har fået afslag på 13 projekter og ja til et enkelt byudviklingsprojekt af havneområdet i Holbæk. »Det er bestemt ikke tilfredsstillende. Vi burde have fem procent af pengene, hvis de blev fordelt i forhold til antallet af indbyggere«, siger Maja Hansen (S), der er viceamtsborgmester i Vestsjællands Amt. Ikke et storbyfænomen Hun mener, det er forkert, at ministeriet koncentrerer sig om byudvikling i hovedstadsområdet. »Man tror, sociale problemer er et storbyfænomen, men set i forhold til antallet af indbyggere har vi lige så mange af den slags problemer hos os. Og vi kan altså ikke løse alting med landsbyidyl, selvom politikerne på Christiansborg nogle gange tror det«, siger Maja Hansen. Formand for Kommunernes Landsforening, Anker Boye (S), mener også, at der burde være en mere jævn fordeling af bypuljepengene over hele landet. Men han synes i det hele taget, at antallet af puljer har taget overhånd. »Jeg kan godt forstå, at det er interessant for ministrene at have nogle lokale projekter at lege med, når de er færdig med deres lovgivning. Men som regering bør man ikke kanalisere alt for mange penge ud gennem puljer, for der er tale om en central styring, som er uhensigtsmæssig«, siger Anker Boye. Ministrene har en tendens til at vende ryggen til, når puljepengene er brugt op. Så sidder kommunerne tilbage og føler sig presset til at finansiere de projekter, der er sat i gang, fordi borgerne har en forventning om, at de fortsætter, mener han. Penge til nyudvikling For dem, der benytter sig af bypuljemidlerne, er det ikke helt så enkelt. »Et stykke ad vejen er jeg enig i, at man skal være forsigtig med de der kortsigtspuljer. Man sætter nogle ting i gang, hvis positive effekt kan diskuteres, hvis der ikke bliver fulgt op på dem«, siger Niels Andersen, direktør i Byfornyelse Danmark, som er et selskab, der arbejder med løsning af bymæssige problemer. Samtidig understreger han, at hans selskab selv har sat en del projekter i gang, det er lykkedes at starte med bypuljemidler og på det grundlag skaffe sig offentlige, men i høj grad også private fondsmidler til at komme videre. »Hvis man bruger bypuljen til at nyudvikle og igangsætte og samtidig er bevidst om, at der skal ske noget mere, så synes jeg, det er en fantastisk god idé. Men den løser ikke de bypolitiske problemer. Det kræver langt flere penge«, siger Niels Andersen. Han har ikke en opfattelse af, at det er sværere at skaffe penge til projekter i andre dele af landet end hovedstaden.