I to år har det været muligt at straffe mænd, som har sex med mindreårige prostituerede. Alligevel er der ikke rejst en eneste sigtelse - til trods for at der ifølge kilder i prostitutionsmiljøet konstant er mindst ti unge narkoprostituerede på gaden alene i København. Det skriver Jyllands-Posten i dag. »Jeg synes, det er en vigtigere opgave end at jage russiske eller baltiske prostituerede. Hvis man skal gøre noget, så kræver det, at politiet går ind aktivt og efterforsker. Man kan ikke forvente anmeldelser - hverken fra den prostituerede eller fra kunden«, siger professor i strafferet ved Københavns Universitet, Vagn Greve. Bestemmelsen i straffeloven om at kriminalisere kunder til mindreårige prostituerede blev indført for to år siden i forbindelse med, at Folketinget afkriminaliserede prostitution.
Sex med unge straffes ikke
Lyt til artiklen