Safarigitre, kængurugitre, tyrebom - de ekstra pynte-kofangere har mange kælenavne, men snart bliver de forbudt, skriver De 3 Stiftstidender & JydskeVestkysten. Færdselsstyrelsen har netop sendt et forslag til et forbud mod kofangerne i høring og håber at kunne forbyde gitrene fra april næste år. »Det er nu klokkeklart bevist, at disse kængurugitre forøger en bils farlighed«, siger Claus Just Madsen, der er ingeniør i Bilteknisk Afdeling i Færdselsstyrelsen. Styrelsen har i årevis forsøgt at få bevist, at stålkofangerne gjorde biler ekstra farlige for de såkaldt bløde trafikanter - fodgængerne og ikke mindst børnene. Og nu har en række engelske undersøgelser med blandt andet crashtest-dukker leveret beviset.
Farlige kofangere forbydes
Lyt til artiklen