Svensk pres på lægestudium

Lyt til artiklen

Politiken torsdag: Svenskere fortsætter stormløbet på det danske lægestudium, trods politikernes forsøg på at standse strømmen. Antallet af unge svenskere, der søger ind på lægestudiet i Danmark, er fordoblet i forhold til sidste år, viser nye tal fra Uddannelsesstyrelsen. Alene lægeuddannelsen på Københavns Universitet har fået 316 svenske ansøgere til de i alt 495 studiepladser. Sidste år var ansøgertallet 159, hvor de 90 blev optaget. De mange svenskere er et problem, fordi de fleste vender tilbage til Sverige efter endt uddannelse. Dermed står Danmark med et lægehul, som vi selv har betalt. Derfor har svenskerne udbygget optaget af lægestuderende i Sverige. Og i fællesskab har myndighederne justeret det system, der oversætter svenske karakterer til et dansk gennemsnit. Omregningsmodellen skulle nu være fri for uretfærdigheder, så danske unge er sidestillet med deres nordiske fæller. Fuldmægtig i Uddannelsesstyrelsen, Peter Bøcher, mener at strømmen til Danmark er naturlig, da det er lettere at komme ind. Ikke flere optagne Selvom der er væsentligt flere svenske ansøgere, er det ikke det samme som, at antallet af optagne vil stige tilsvarende. Faktisk forventer vi, at der vil blive færre. Det nye system tillader, at udvælgelsen sker langt mere millimeterretfærdigt. Men det er endnu ikke til at sige hvor mange svenskere, der vil blive optaget. Det tal har vi først i slutningen af næste uge«, siger Peter Bøcher. Sidste år satte Danmark en kvote på 61 til norske ansøgere, efter et tilsvarende problem. Samme løsning kan dog ikke tages i brug over for svenskere, fordi de er medlemmer af EU.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her