Konservative vil have lavere bilafgifter

Lyt til artiklen

Det skal være mindst 15 pct. billigere at købe en ny bil. Det er hovedbudskabet, når Det Konservative Folkeparti på søndag søsætter en kampagne for lavere afgifter på biler, skriver De 3 Stiftstidender og JydskeVestkysten. De Konservative foreslår, at afgiften på nye biler i gennemsnit skal falde med 15 pct. i forhold til den nuværende. Mens biler med en lav vægt, god benzinøkonomi og en lille motor får en større afgiftsnedsættelse end de 15 pct. Helt nye tal fra De Danske Bilimportører viser, at salget af nye biler fortsat falder. I årets første halvdel er der solgt næsten 20 pct. færre biler end 1. halvår 2000. Den kurve skal knækkes, mener de Konservative. »Vi har verdens ældste bilpark. Den skal være yngre, så den bliver mere sikker og mere miljøvenlig«, siger næstformand Brian Mikkelsen. Partiet foreslår, at den nuværende afgift afløses af en tre-delt beskatning baseret på motorstørrelse, benzinforbrug og bilens vægt. Lavere priser betyder et øget salg af nye biler, og dermed er en del af finansieringen på plads. »Hvis registreringsafgiften sættes ned, bliver der solgt flere nyere biler, og det skæpper godt i kassen, uanset hvilket afgiftssystem man laver«, siger Brian Mikkelsen, der forventer, at ændringerne først kan ske efter et regeringsskifte .

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her