En arbejdsgruppe i Socialministeriet vil efter sommerferien forelægge regeringen et oplæg til nye regler for varmehjælp til pensionister, oplyser fuldmægtig Julie Sebber til Ritzau. Målet er at undgå de problemer, som f.eks. Sakskøbings pensionister står med efter Kommunernes Revisions undersøgelse af de enkelte kommuners praksis på området. Undersøgelsen førte til, at Socialministeriet har indskærpet kommunerne, at de ifølge loven kun må udbetale tilskud til brændsel og ikke til de samlede varmeudgifter, ellers risikerer de at skulle betale statstilskuddet til varmeudgifterne tilbage. Det betyder for flertallet af Sakskøbings 900 pensionister, at de får deres varmetilskud stærkt beskåret. Byen har et stort varmeværk, der dækker det meste af Sakskøbings forsyning, men kun 30 pct. af varmeregningen dækker brændselsudgifterne.
Problem med varmehjælp løses før vinteren
Lyt til artiklen