Tidligere trafikminister Arne Melchiors støtte til, at Israel genindfører moderat fysisk pres under afhøringer udløser et rivegilde hos Centrum-Demokraterne. CDs udenrigsordfører, Ebbe Kalnæs, vil på sommergruppemødet i august have gjort op med den særstilling, som både Arne Melchior og gruppeformand Peter Duetoft mener, Israel er berettiget til. »Jeg er rystet over Arne Melchiors udtalelser, og jeg tager skarpt afstand fra dem«, siger Ebbe Kalnæs til Ritzau. »Det er helt uacceptabelt at graduere holdningen til tortur. Det er ikke CD-politik, og jeg er overbevist om, at CDs gruppe vil tage afstand fra det«, tilføjer Ebbe Kalnæs. Arne Melchiors udtalelser er fremsat på baggrund af, at Israel har udpeget en ny ambassadør i Danmark. Allerede inden Carmi Gillons tiltræden, forlanger det danske Rehabiliteringscenter for Torturofre (RCT) i København, at regeringen overvejer at trække hans godkendelse tilbage, fordi Carmi Gillon har gjort sig til talsmand for at genindføre moderat tortur i afhøringer af mistænkte terrorister. Den praksis blev ellers afskaffet i Israel for to år siden. CDs udenrigsordfører vil én gang for alle have gjort op med den holdning, at Israel har sådanne særlige problemer, at Israel er berettiget til at bruge særlige metoder i striden med palæstinenserne. Den holdning er farlig for Israel, mener Ebbe Kalnæs, der er godt tilfreds med den afbalancerede linje, som udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) har lagt i forhold til konflikten i Mellemøsten. »Han har gjort det ualmindeligt godt og og præcist, fordi den mere kritiske dialog er nødvendig også af omsorg for Israel.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























