Høje-Taastrup Kommune appellerer til indenrigsminister Karen Jespersen (S) om, at helhed i sagsbehandlingen er en forudsætning for at komme svindel med proforma-ægteskaber til livs. Manglende tilbagemeldinger fra Udlændingestyrelsen er årsag til, at kommunerne ikke kan agere, når de har mistanke om svindel med proforma-ægteskaber og andre uregelmæssigheder ved familiesammenføringer. Det fremgår af et brev tirsdag fra borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Anders Bak (S), til indenrigsministeren. Kommunen ønsker "helhedssagsbehandling" for at forebygge misbrug. »Udlændingestyrelsen har efter min mening en meget usmidig opfattelse af, hvilke oplysninger de vil/må videregive til kommunerne, skriver Anders Bak. »Den manglende kommunikation og udveksling af oplysninger betyder, at vi giver information til Udlændingestyrelsen, men vi får aldrig informationer tilbage. Bl.a. i de tilfælde, hvor vi mangler viden om, hvorvidt Udlændingestyrelsen har inddraget en opholdstilladelse«, skriver Anders Bak. Han betoner, at han ikke deler Udlændingestyrelsens opfattelse af, hvilke oplysninger der kan videregives. »Efter min mening giver den nuværende forvaltningslov mulighed for udveksling mellem myndigheder netop i denne type sager, hvor det er nødvendigt for behandlingen, skriver borgmesteren. Selv om loven er ændret, er der fortsat sager, hvor Høje-Taastrup Kommune oplyser Udlændingestyrelsen om mistanke om proforma-ægteskaber. »Vi kender borgeren som person, og Udlændingestyrelsen har en sagsmappe. Helhedssagsbehandling drejer sig om at få de to ting til at hænge sammen«, skriver Anders Bak.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























