Hver dansker bruger 192 kilo emballage om året. Det tal kan nedbringes, mener en række dagligvarekæder, som har udgivet en ny emballageguide. Guiden viser veje til mindre affald og forbedringer af emballager og miljø. Det kan ofte ske uden ekstra omkostninger, hvis virksomhederne allerede i designfasen tager en række relevante forhold med i betragtningerne, direktør Erling Petersen, Dansk Dagligvareleverandør Forening, der er en af organisationerne bag den nye guide. »Samlet kan der i varekæden spares mange penge. Ofte kan man komme i den situation, at man ved at afholde en større omkostning hos et led i varekæden for eksempel hos producenten kan opnå en endnu større omkostningsreduktion hos andre led i varekæden«, siger han. Den nye guide udgives af DagSam, der er et forum for dagligvaresektorens hovedaktører bestående af Dagrofa, Dansk Supermarked, De Samvirkende Købmænd, Edeka, FDB og Dansk Dagligvareleverandør Forening.
Guide til brug af mindre emballage
Lyt til artiklen