Israelsk presse: Dansk kampagne mod ny ambassadør

Lyt til artiklen

Flere israelske dagblade beskrev torsdag opstandelsen omkring udnævnelsen af den tidligere israelske sikkerhedschef Carmi Gillon til ambassadør i København. Bladet Ha»aretz opfatter det som en dansk kampagne mod manden fra såvel politikere som menneskerettighedsorganisationer og juridiske eksperter, mens Jerusalem Post taler om det vældige røre, sagen har vakt. Både folketingsmedlem Søren Søndergaard (EL), projektkoordinator Tue Magnussen, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, og direktør Morten Kjærum, Det Danske Center for Menneskerettigheder, nævnes med gengivelse af deres afstandtagen fra Gillons accept af "moderat fysisk pres" mod folk, der er mistænkt for terror. Centrumdemokraternes Peter Duetoft er dog også citeret for sin bemærkning om det hykleriske i eventuelt at anholde Gillon ved hans ankomst til Danmark. Duetoft finder nok tortur uacceptabel, men tilføjede, at danskerne også burde protestere mod den palæstinensiske leder Yasser Arafat - for på sin side ikke at gøre nok mod den palæstinensiske terror. Jerusalem Post har for ganske kort tid siden beskæftiget sig indgående med Israels "kriminelle status i den internationale verden" med udgangspunkt i et BBC-program, der ventilerede den tanke, at premierminister Ariel Sharon skulle kunne anklages for krigsforbrydelser. Gillon-affæren aktualiserer mulighederne for at stater med hjemmel i internationale aftaler, her FNs anti-torturkonvention af 1984, går direkte løs på torturbødlerne. En proces, der i virkeligheden blev sat i gang med Pinochet-sagen i Storbritannien og nu Chile.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her