Finne blev skudt af politiet under gidseltagning

Lyt til artiklen

En 27-årig finne blev skudt i begge ben af politiet, da han fredag eftermiddag forskansede sig i en landejendom i mellem Nørre Halne og Vadum nord for Aalborg. Finnen kom gående over nogle marker hen til ejendommens beboer, der var ved at slå græs. Den 27-årige fik beboeren ind i boligen, hvorfra finnen ringede til politiet og krævede at få hjælp. Da et par betjente ankom, havde finnen bevæbnet sig med et par knive, og da han gjorde udfald mod såvel de to politifolk som ejendommens beboer, skød betjentene ham i benene, oplyser politiet i Aalborg. Derefter fortrak manden igen ind i huset med sit gidsel, en 55-årig mand, der kort efter fik lov at gå uskadt. Det lykkedes politiet at tale finnen ud, og han blev kørt til Aalborg Sygehus for at blive opereret for sine skudsår. Det var fredag aften ikke klarlagt, hvorfor den 27-årige finne opsøgte landejendommen og tog beboeren som gidsel. Offeret for gidseltagningen blev også kørt til sygehuset for at få hjælp til at komme over den rystende oplevelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her