Politiken lørdag: Tyskernes krigsmaskine under Anden Verdenskrig blev holdt i live af blandt andet danske erhvervsvirksomheder og danske landbrugsvarer. En af de virksomheder, der nu har fået undersøgt sin deltagelse i Tysklands produktionsapparat, er Højgaard & Schultz. Efter ni måneders forskning i danske og tyske arkiver har historikeren Joachim Lund netop fremlagt en rapport om firmaets byggeaktiviteter i Tyskland, Polen og Serbien i perioden 1939-1945. Mest interesse samler der sig om de afsnit i rapporten, som beskriver Højgaard & Schultz' brug af tvangsudskrevne arbejdere. I det tysk-besatte Serbien var Højgaard & Schultz sammen med et andet dansk selskab, Kampsax, involveret i brobygningsarbejder. I forbindelse med konstruktionen af en vejbro ved floden Sava i nærheden af Beograd stillede de tyske besættelsesmyndigheder mellem 600 og 1.000 arbejdere til rådighed for Højgaard & Schultz. En stor del af disse må formodes at have været tvangsarbejdere - for eksempel hentet blandt Beograds cirka 10.000 jøder, der alle var udkommanderet som tvangsarbejdere til bro- og vejbyggeri. I det område af Polen, hvor den tyske besættelsespolitik var værst, drev Højgaard & Schultz fra 1940-1943 et datterselskab ved navn Contractor. Også her foregik det i samarbejde med et andet dansk selskab, Wright, Thomsen og Kier A/S. Contractor udførte digearbejder for den tyske Wasserwirtschaftsverwaltung. Det tyske arkivmateriale, som rapporten bygger på, viser, at jødiske tvangs- og slavearbejdere netop blev benyttet ved inddigningsarbejder i det område, hvor Contractor var virksom og i den pågældende periode. Rapporten slår ikke om sig med storladne påstande, men er holdt i et forsigtigt sprog. Typisk for tonen i rapporten hedder det således afslutningsvis, at det må regnes for usandsynligt, at Højgaard & Schultz ikke skulle have arbejdet under samme vilkår som tyske firmaer, og at den danske entreprenørgigant derfor »efter alt at dømme« brugte tvangsarbejdere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























