Tiltale mod danskere klar

Lyt til artiklen

Anklagemyndigheden i Göteborg ventes mandag at rejse tiltale mod de fem danskere, der blev anholdt inden EU-topmødet i Sverige for snart en måned siden. De er mistænkt for at have forberedt sabotage og grov mishandling. Den første retssag mod de unge, der mistænkes for optøjer under topmødet, bliver også behandlet mandag i byretten i Göteborg under skærpede sikkerhedsforanstaltninger. Det drejer sig om en 19-årig tysker, der var en af de tre, som blev såret, da politifolk skød med skarpt på Vasapladsen om aftenen fredag den 15. juni. I alt ventes 40 unge at blive stillet for retten i løbet af sommeren. Mange af dem nægter sig skyldige og siger, at det var politiet, som fremprovokerede situationerne, hvor der blev kastet med sten mod politifolk og disses hunde og heste. Tirsdag stilles syv danskere, seks mænd og en kvinde, for retten. De seks er fra København, mens én har adresse i Roskilde. De er anklaget for at have deltaget i optøjerne på Vasapladsen den 14. juni.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her