Patienter frygter at dø i smerte og angst

Som regel er uafvendeligt syge patienter ikke bange for selve døden, men for at dø i smerte og angst. Det fortæller 1. reservelæge Marianne Klee til Ugeskrift for Læger. Hun er ved at gøre det til sit speciale at give uhelbredelige patienter et godt og symptomfrit liv og satser på at udbrede sin palliative - dvs. smertelindrende - viden til en stor gruppe kollegaer. »Jeg er ikke så optaget af helbredelse. For mig er det virkelig en succesoplevelse, når en patient spørger mig, om det virkelig kan være rigtigt, at hun er ved at dø, når hun ikke har nogen gener«, siger Marianne Klee til ugeskriftet. Smertelindrende medicin hedder i fagsproget palliativ medicin, og som palliativ mediciner skal man kunne være til stede som person sammen med patienterne og turde spørge til deres angst og sorg. »Når jeg går ud af døren efter en patientsamtale, hænger der ikke noget usagt i luften. Derfor har jeg ikke nogen nagende fornemmelse af at kunne have gjort det bedre. Jeg er ikke nervøs for, at patienterne skal bryde sammen, og det gør de typisk heller ikke. Jeg er ikke bange for, at de skal afkræve mig et løfte om, at jeg kan forhindre, at de dør. Som regel viser det sig, at de ikke er bange for selve døden, men for at dø i smerte og angst«, siger Marianne Klee. Hun understreger, at palliativ medicin handler om at give patienterne mulighed for at leve deres tid så godt som muligt. Derfor er palliativ medicin meget andet end smertebehandling, og det handler om en meget længere periode end selve dødsprocessen, forklarer lægen. Marianne Klee arbejder på kræftafdelingen på Amtssygehuset i Herlev.