En 19-årig kvinde fra Hvidovre blev natten til mandag udsat for fuldbyrdet voldtægt på en øde sti tæt ved hendes hjem. Det oplyser kriminalpolitiet i Hvidovre. Kvinden var på vej hjem fra arbejde i København og kørte i S-tog med gerningsmanden til Avedøre Station. Herfra gik hun til Byvej, hvor hun registrerede, at en ung mand gik mod syd ad vejen, mens hun selv skulle mod nord. Kort efter drejede hun ind på Frydenhøjstien mellem Avedøre Skole og Dybbenkjærsvej, og her opdagede hun, at manden pludseligt befandt sig bag hende. Derfor stak hun i løb, men den unge mand løb hende op og væltede hende omkuld og gennemførte voldtægten, uden at den 19-årige turde råbe om hjælp. Derefter forlod gerningsmanden stille og roligt stedet i retning mod Byvej. Politiet i Hvidovre anmoder nu alle passagerer, der var med S-toget fra København og ankom til Avedøre Station klokken et om natten, om at henvende sig til politiet - også selvom de ikke umiddelbart mener at have set noget til gerningsmanden. Han beskrives som 20-25 år og 170-175 centimeter høj. Han havde sort, krøllet hår og skægstubbe, var iført cowboybukser med brunt bælte, bordeaux T-shirt med en mørk vindjakke udover og gummisko. Kvinden beskriver ham som udlænding, der talte et gebrokkent dansk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























