Socialdemokratiet tager sig til hovedet over et forslag fra den Radikale regeringspartner om at nedsætte en sundhedskommission til at forbere en omorganisering af hele sundhedsvæsenet. De Radikale er stemt for, at de 14 amters forvaltning af sundhedsvæsenet skal samles i tre regioner for hver af landsdelene. Det skal sikre en mere langsigtet planlægning og gøre patientbehandlingen bedre, siger Det Radikale Venstres sundhedsordfører, Inger Marie Bruun-Vierø, til Jyllands-Posten. Valgkuller Men det er et forslag, som den socialdemokratiske sundhedsordfører, Lone Møller, afviser som både overflødigt og som udslag af valgkuller. »Enhver kan se, at der er problemer i det danske sundhedsvæsen, men de er i forvejen velbeskrevet. Og vi er allerede i gang med en langsigtet løsning sammen med amterne. Vi har allerede i dag meget detaljerede aftaler, servicemål og garantier«, anfører Lone Møller. Hurtig kommission Bruun-Vierø siger, at De Radikale vil have sådan en hurtigarbejdende kommission til at kulegrave sundhedsvæsenet efter næste folketingsvalg. »Sundhedsvæsenet er i krise. Det har i alt for mange år været præget af kortsigtede og akutte løsninger, der ofte er dyrere end langsigtede løsninger. Der er derfor behov for, at der sker en nytænkning af hele sundhedsvæsenets infrastruktur«, siger den radikale sundhedsordfører. Ansvar væk fra amter Hun lægger i den forbindelse op til helt at nedlægge amterne, der har sygehusvæsenet som deres største arbejdsområde. »Hvis vi skal øge kvaliteten i behandlingen, er der behov for specialisering. Og en specialisering kræver et større patientgrundlag. Derfor bør der være større enheder«, siger Bruun-Vierø. Lone Møller siger, at også hun selv synes, at det går for langsomt med at få sundhedsvæsenet til at fungere bedre. Men processen har været i gang i flere år og forstærkes nu med sommerens nye treårige aftale mellem regeringen og amterne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























