Jødisk kirkegård forbliver lukket

Den jødiske Kirkegård på Jødevej i Nakskov skal ikke genåbnes for begravelser. Det afgjorde byretten i Nakskov, onsdag, da Mosaisk Trossamfund fik dommer Carsten Rasmussens ord for, at trossamfundet er den retmæssige ejer af kirkegården og følgelig må bestemme over denne. Dommen afsiges først formelt om en uge, oplyser retten til Ritzau. »Det er en helt rutinemæssige ejendomsdom. Sagen er den, at Mosaisk Trossamfund ikke er tinglyst som ejer af kirkegården, fordi den er så gammel. Ejerforholdet er fra før tinglysningssystemet, men trossamfundet har i årevis modtaget og betalt en regning fra Nakskov Kommune for vedligeholdelse«, siger advokat Finn Schwarz til Ritzau. Baggrunden for sagen, er at Nakskov Kommunes tekniske udvalg sidste efterår gav en lille fraktion af trosssamfundet, repræsenteres af Machsike Hadas og Det israelitiske Begravelsesselskab, tilladelse til at genoptage begravelserne. Begrundelsen for dette ønske var angiveligt, at medlemmer af denne fraktion ikke alene ikke må brændes, men heller ikke må ligge på en kirkegård sammen med urner med trosfællers aske, og kommunen gav dem straks et ja, hvorpå overrabbiner Bent Lexner som trossamfundets overhoved prompte reagerede med en protest. En jødisk kirkegård må ligesom en muslimsk, men i modsætning til en kristen aldrig slettes. Man må altså ikke grave nye grave oveni gamle. Det er begrundelsen for trossamfundets afvisning af fraktionens ønske. Der er simpelthen ikke plads til flere grave. Den jødiske Kirkegård i Nakskov blev anlagt i 1710 og er dermed en af landets allerældste. Den lå dengang i kanten af en skov udenfor byen, men er nu en del af et gammelt villakvarter. Den ældst bevarede sten er lagt i 1720, og den sidste begravelse fandt sted i 1920.