Danskerne: OK at arbejde sort

Lyt til artiklen

Danmark er i bund og grund et folk af kræmmere, der gerne slår en god handel af i porten uden skattevæsenets vidende. Skatteminister Frode Sørensens (S) tanker om at kriminalisere købere af sort arbejde vækker af samme grund ikke begejstring i befolkningen, viser en meningsmåling. Målingen er foretaget af Gallup for Berlingske Tidende. Kun 27 pct. af de adspurgte siger god for ministerens idé, som 58 pct. til gengæld forkaster som dårlig. Til gengæld bakker et stort flertal på 79 pct. op bag forslaget om nedsat moms på udgifter til håndværkere og byggematerialer for ad den vej at gøre det mindre attraktivt at købe sort arbejde. I Gallups undersøgelse erklærer to ud af tre, at de helt sikkert eller temmelig sikkert vil beslutte sig for at få udført sort arbejde, og mindst 21 pct. - svarende til hver femte dansker - har betalt for sort arbejde alene inden for det seneste år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her