Skove åbne for det meste

Politiken onsdag: Langt de fleste ryttere, orienteringsløbere og skovtursdanskere, der spørger, får lov til at arrangere, hvad de vil i de private skove. Det viser den første undersøgelse hidtil om offentlighedens adgang til de private skove. Undersøgelsen, der offentliggøres i morgen i Dansk Skovforenings blad, er lavet af forstkandidatstuderende Tanja Blindbæk Olsen som led i hendes speciale, og den falder midt i en politisk varm debat om, hvor let det bør være for den almindelige dansker at få adgang til de privatejede naturområder. Senest har diskussionen været aktuel i fredningssagen om Lille Vildmose, hvor netop adgangen til naturen blev det springende punkt, der fik sindene i kog. Naturen tilhører alle Miljøminister Svend Auken (S) har ikke lagt skjul på, at han her som andre steder synes, at naturen tilhører alle, høj som lav, og at det derfor skal være nemt og ligetil og i hvert fald uden hegn og forbudsskilte, når masserne vil ud under bøgekronerne. De private skovejere, derimod, er bange for nedslidning og forstyrrelser af vilde dyr og planter. De foretrækker, at arrangementer ud over de almindeligt tilladte bevilges ad frivillighedens vej, når den enkelte skovejer skønner det forsvarligt, mens miljøministeren i stedet undersøger, om adgangen til naturen ikke bør lempes ved lov. I den diskussion falder den nye skovundersøgelse tilpas for skovejerne: Den viser, at det er sjældent, at der bliver sagt nej, når folk spørger. Dansk Skovforening understreger dog selv i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen, at der stadig mangler en undersøgelse af, hvad naturgæsterne mener om tilladelserne. I den aktuelle undersøgelse er det ejerne af 551 små og store skove, der svarer på, hvor tit de får henvendelser om større ture i skoven, og hvor tit de svarer ja og nej. Folk skal spørge de private skovejere, hvis de for eksempel vil have lov til at tænde bål, til at komme om natten eller til for eksempel at arrangere rideture og orienteringsløb. Rytterne får lov Langt de fleste henvendelser, skovejerne får, knap et par tusind, handler om ridning, og 92 procent af rytterne eller rideklubberne får lov, når de spørger. Når de ikke får lov, skyldes det ifølge undersøgelsen, at ridning kan ødelægge stierne, eller at vildtet kan blive forstyrret. Orienteringsløb og vandreture er også store danske fritidsaktiviteter, de private skove får omkring 800 forespørgsler af hver slags, og henholdsvis 89 procent og 83 procent får ja. Dem, der har flest problemer med at få lov, er de omstridte mountainbikere, der er i stand til at bane sig vej langt fra de gængse stier og derfor kan forstyrre vildtet. Kun hver anden anmodning fra mountainbikere bliver besvaret med et grønt lys. Privatlivets fred Det er ikke kun forstyrrelser af vildtet, der giver anledning til et nej. Også hensynet til andre aktiviteter kan være årsagen - for eksempel er det ikke for smart at have jagt samme dag som den lokale børnehave vil i skoven. Endelig er der nogle skovejere, der føler privatlivets fred forstyrret. Det omstridte princip om frivillige aftaler med gæsterne - som også landbruget kæmper for i adgangen til det åbne land - er skovejernes drømmesituation, og slipper de for lovgivning, er de villige til frivilligt at give øget adgang til skovene, oplyser de. Adgangen til naturen kan imidlertid også blive udvidet ved lov, sådan som Miljøministeriet har lagt op til. Sagen ventes diskuteret til efteråret, når udvalget er færdig med at analysere behovet. Natfærdsel Miljøministeren har især for det åbne lands vedkommende vendt sig imod hegn og afspærringer og plovfurer, der hvor almindelige mennesker tidligere kunne gå en lang tur ud over enge og overdrev, men også i skovene er der forslag om at udvide adgangen blandt andet ved at tillade natfærdsel. Dansk Skovforening frygter, at der ikke bliver plads til at tage hensyn til vildtet, hvis tilladelserne gives over en kam ved lov.