Ingen reaktion på arrestselvmord

Lyt til artiklen

Tre selvmord i arresthuse på blot en uge får ikke myndighederne til at reagere. Hverken Kriminalforsorgen eller formanden for Folketingets retsudvalg ser noget behov for øget overvågning i arresterne. Selvmord kan alligevel aldrig helt undgåes, så længe de indsatte sengelinned i cellerne og tøj på kroppen, lyder begrundelsen blandt andet. »Tre selvmord er godt nok lige vel mange efter min smag, men uden at have videnskabeligt grundlag er det min fornemmelse, at den slags ofte kommer i byger. Vi har de sidste mange år haft fem-otte selvmord om året ud af omkring 15.000 indsatte. Derfor bør man lige tage den med ro«, siger Aage Leander Karlsson, sikkerhedschef i Direktoratet for Kriminalforsorgen. »Jeg mener ikke, at der er grund til at skærpe reglerne. Vi kan ikke låse folk inde uden sengetøj, fjernsyn og alle de ting, andre mennesker tager for givet. Det vigtigste er at uddanne personalet til bedre at opfange de signaler, der kan tyde på, at en indsat er selvmordstruet. Det er vi allerede i fuld gang med«, siger Aage Leander Karlsson. Også formanden for Folketingets retsudvalg, Lissa Mathiasen (S) mener, at reglerne er i orden, som de ser ud i dag. Hun siger til DR Syd, at hun vil advare mod en overvågning, der krænker menneskelige hensyn. Man vil alligevel ikke kunne hindre selvmord 100 procent. Hvis man vil kvæle sig selv, kan et tøjstykke fra et par underbukser være nok, lyder det fra Lissa Mathiasen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her