De ældre ønsker tryghed

Lyt til artiklen

Ældrebefolkningen i Danmark ønsker tryghed fremfor alt og dernæst god hverdagsmad. Det har socialminister Henrik Dam Kristensen (S) kunnet læse i en række dagbogsberetninger, der torsdag udkom samlet i en bog med titlen 'Det gode liv er skrøbeligt'. Ministeren har selv bedt de ældre om at skrive dagbog en dag i deres liv, og 1341 har fulgt opfordringen. Dagbogsberetningerne indeholder beskrivelser af de ældres hverdag og 28 konkrete ideer til, hvordan der kan laves forbedringer i ældrepolitikken. »Mange af de ældre peger på, at de mangler noget tryghed i hverdagen. Konkret foreslår flere ældre tryghedslinier og kaldeapparater. Det vil jeg arbejde videre med. Mange stedet findes det i dag, men jeg tror, vi skal have det udbredt«, siger Henrik Dam Kristensen. Flere ældre peger også på, at et godt måltid mad er et af dagens højdepunkter. »Det arbejder vi med i regeringens nye handlingsplan om bedre mad til ældre«, siger Henrik Dam Kristensen. Andre konkrete forslag i dagbøgerne går på at styrke indsatsen for de demente. De ældres dagbogsberetninger er bearbejdet af journalist Frans Rønnov fra Ugebrevet Mandag Morgen. Ældredagbogen kan findes på Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her