Pendlere får kompensation af DSB

Lyt til artiklen

DSB har taget det usædvanlige skridt at give personer, der hver dag rejser med Kystbanen og over Øresund, økonomisk kompensation for de mange problemer, der har været og fortsat er med togdriften på strækningen. DSB tilbyder nu de daglige pendlere på strækningen 14 dages gratis togtransport som et plaster på såret. Køreplanskiftet den 17. juni har voldt store problemer på Øresund og Kystbanen, der efter skiftet har fået Øresundstog, der kører mellem Malmø og Helsingør. Problemerne, der er af både teknisk og personalemæssig karakter, har medført mange aflysninger og forsinkelser, og har været til stor gene for de daglige rejsende. DSB beklager problemerne og tilbyder samtidig de kunder, som har et DSB Pendlerkort, HT periodekort eller Øresundskort, at de vil kunne rejse 14 dage ekstra i Kystbanetog og Øresundstog uden betaling, hvis de fornyer deres månedskort i perioden fra den 15. juli til og med den 15. august. Pendlere som modtager deres periodekort automatisk via abonnementsservice, og som fast benytter Kystbanen eller Kastrupbanen, vil modtage nærmere information efter den 15. juli i toget. Samtidig arbejder DSB intensivt på at forbedre kvaliteten på Øresundstogene i samarbejde med togleverandøren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her