Tre behandlet for svampeforgiftning på festival

Lyt til artiklen

Selv om langt de fleste af Roskilde Festivalens 60.000 gæster fredag nød solen, musikken og hinanden i en afslappet og tilbagelænet stemning, kunne chefsygeplejerske Lillian Jonsen oplyse, at skadestuen på Roskilde Amts Sygehus indtil videre har behandlet tre festivalsgæster med svampepsykose. Svampene virker som euforiserende stoffer og gør folk meget omtågede. I mange tilfælde får man kraftige hallucinationer. Tilbudt psykologhjælp »Vi har i øjeblikket to indlagt på sygehuset, og begge er blevet tilbudt psykologhjælp, da deres hallucinationer har været ret voldsomme«, siger Lillian Jonsen. »Vi ved ikke nøjagtigt, hvillken svamp de har indtaget, men vi mener, at der er tale om en såkaldt mexikansk svamp. Problemet er, at der altid er noget nyt i omløb, som vi ikke kender til, og hvis man virkelig vil have noget, kan man også fat i det - især på en festival«, siger Lillian Jonsen. Kraftig advarsel Hun understreger, at man ikke kan advare nok om, at folk skal holde sig væk langt væk fra eksperimenter med de euforiserende svampe og stoffer, fordi oplevelsen nogle gange kan give varige skader blandt andet i form af en psykose. Bortset fra de tre tilfælde med svampe har skadestuen behandlet en brækket ankel, snitsår fra flasker og forvridninger. Roskilde Politi oplyser, at det indtil videre har beslaglagt omkring 1750 gram hash samt en del marijuana, skunk og joints på festivalen. »I den hårdere afdeling har vi beslaglagt 50 styks svampe, 20 ecstasy-piller og noget amfetamin«, oplyser vicekriminalkommisær Ove Pedersen fra Roskilde Politi. Han vurderer omfanget af den beslaglagte narkotika til at være lidt under det normale leje af, hvad politiet plejer at beslaglægge på festivalen. Flere razziaer »Men vi foretager razziaer under hele festivalen, så vi forventer bestemt, at vi kommer til at beslaglægge mere. Der er jo altid nogle, der vil prøve at sælge stoffer«, siger han. Ove Pedersen oplyser samtidig, at politiet har anholdt 22 festvalsgæster siden mandag morgen. På et pressemøde fredag eftermiddag kunne festivalsleder Leif Skov oplyse, at man stadig ikke ved, hvad en 28-årige svensker døde af onsdag på campingpladsen. Men et af buddene er indtagelse af euforiserende stoffer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her