Efter bornholmerne har sagt ja til at samle øens fem kommuner og amtet i én enhed, har de manglet et navn til det kommende politiske råd, der hverken bliver en kommunalbestyrelse eller et amtsråd. Men et dommerpanel udpegede onsdag 'Regionsrådet' som titlen på det nye politiske organ, oplyser DR Bornholm, der havde udskrevet konkurrencen. Amtsborgmester Knud Andersen (V), som var medlem af dommerkomiteen«, siger, at navnet signalerer, at det, der sker på Bornholm, er noget nyt og rummer mere end amt og kommune. Desuden kan begrebet anvendes af andre områder i landet, som måtte slå sig sammen. 177 personer havde sendt i alt 296 forskellige forslag til dommerkomiteen. Flest foreslog 'Bornholmerrådet', 'Bornholmertinget', 'Bornholms Regionsråd' og 'Ø-tinget'.
Forenet Bornholm får et 'regionsråd'
Lyt til artiklen