Naturvidenskab stadig yt i gymnasiet

På trods af mange års indsats for at få de unge til at interessere sig for naturvidenskab i gymnasiet går det kun langsomt fremad. Studenterne vil hellere lære engelsk og samfundsfag end de naturvidenskabelige kernefag matematik, fysik og kemi. Valggymnasiet, som blev indført i 1988, giver studenterne en bred faglig profil på bekostning af en mere specialiseret faglighed. Det kan mærkes blandt andet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der traditionelt er storaftager af matematiske studenter. Mangel på ingeniører Ifølge rektor Hans Peter Jensen, DTU, er mange studenter ikke klædt ordentligt på til en naturvidenskabelig uddannelse, når de forlader gymnasiet. Det betyder, at de alt for ofte vælger de naturvidenskabelige uddannelser fra. »Det er et kæmpe problem for Danmark. Vi kommer til at mangle en hel generation af ingeniører og andre med en naturvidenskabelig uddannelse«, siger Hans Peter Jensen. Det er en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som viser, at gruppen af 'hårde' matematiske studenter, der har valgt to af de tre kernefag matematik, fysik og kemi på højt niveau, er faldet fra 36 procent i 1991 til kun 25 procent i 1999. Og kun to procent af de matematiske studenter valgte alle tre kernefag på højt niveau. Svagere elever »Vi kan se, at de unge kan mindre matematik og fysik end tidligere. Og det er jo klart, at det bliver sværere at søge ind på en naturvidenskabelig uddannelse, når man ikke har øvet sig på stoffet i gymnasiet«, siger rektoren. Der er dog en lille lysning forude. Analysen fra DA viser nemlig, at faldet i andelen af 'hårde' matematikere faktisk dækker over en lille stigning fra 1998 til 1999. Stigningen er kommet efter, at Undervisningsministeriet i 1997 indførte en forsøgsordning, hvor eleverne skal vælge mellem forskellige fagpakker, hvor matematik på højt niveau altid er ledsaget af enten fysik eller kemi på højt niveau.