Danmark har definitivt opgivet at få lov til årligt at yde Indien 150 mio. kroner i udviklingsbistand. Årsagen er indisk uvilje mod, at en del af pengene skal gå til menneskerettigheds- og demokratigrupper, skriver Berlingske Tidende i dag. Der er tale om et krav, der har været ufravigeligt fra dansk side, men som inderne tidligere har afvist. Efter at flere henvendelser og møder på højt politisk plan er endt resultatløse, har udviklingsminister Anita Bay Bundegaard (R) nu besluttet at sige stop: »Finansloven for næste år skal snart præsenteres, så vi er nødt til at lukke debatten nu, men jeg finder det naturligvis trist, at vi ikke har kunnet nå frem til en fornuftig aftale med inderne«, siger ministeren.
Indien afviser dansk bistand
Lyt til artiklen