17 privatpersoner har afgivet et kontant bud på den tidligere naziborg i Nørresundby, der er sat til salg af arvingen, 82-årige Edith Craig fra Montana, USA. Selvom huset er stort og anbragt på en af de bedst beliggende grunde i det attraktive kvarter ligger budene på et forholdsvis lavt niveau. Budene strækker sig fra 401.000 kr. til 885.000 kr., og kun tre ligger over 850.000 kr., skriver Nordjyske Stiftstidende. Det skyldes uden tvivl, at huset er meget dårligt vedligeholdt. Bl.a. er der hverken et brugbart køkken eller badeværelse i huset. Nazisterne rømmede huset efter Vestre Landsrets dom 8. maj i år. Her blev den tidligere ejer, nazisten Gunner Grams testamente til fordel for Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB) kendt ugyldigt og huset overdraget til halvsøsteren Edith Craig. Hun lander fredag aften i Aalborg og skal i løbet af weekenden bese huset og mødes med den gruppe af naboer og beboere i området, der hver aften i mere to år sang foran villaen på Niels Lykkes Gade i Nørresundby.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























