Dansk Folkeparti udpeger Søren Krarup til udvalg

Lyt til artiklen

Dansk Folkeparti udpegede fredag morgen sognepræst Søren Krarup fra Seem til medlem af Folketingets fem-mands udvalg, som fordeler ca. 400 mio. kr. årligt til det danske arbejde i Sydslesvig. Han afløser Poul Nødgaard, der for nylig forlod udvalget i protest mod den reaktion, partiformanden Pia Kjærsgaard blev mødt med af protesterende unge ved de danske årsmøder i Flensborg. Søren Krarup er DFs folketingskandidat i Sønderborg-kredsen. Fem-mands udvalget udpeges af Folketingets fem største partier. Udvalgets medlemmer er Torben Rechendorff (K), Ebba Strange (SF), Peder Sønderby (V) og J.K. Hansen (S). Søren Krarup glæder sig til at deltage i udvalget. »Jeg er vokset op i et hjem, for hvilket Sydslesvig var en hjertesag. Min far var æresmedlem af Grænseforeningen, og jeg vil gerne gøre en indsats for danskheden i Sydslesvig - ikke Anke Spoorendonks (formand for Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW, red.) politisk-ideologiske linje, ikke den politiske korrekthed, som søger at tage patent på det danske, men den brede, folkelige danskhed i Sydslesvig, som ikke forholder sig til ideologi, men til Danmark«, siger Søren Krarup.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her