Fire unge med hætter over hovedet og med hvide handsker på hænderne satte torsdag aften ild på nærpolitistationen i Ishøj Centeret. Politiet i Glostrup efterlyser vidner i sagen. Politistationen var lukket for aftenen, og ingen kom noget til ved branden, som blev slukket af centervagter. Om aftenen ved 21.35-tiden så et vidne, hvordan to unge mænd, der beskrives som 18-20-årige danskere, fyldte en halvanden liters colaflaske med benzin på Q 8-tanken i Ishøj. Den ene var iført en sort dynejakke og en hvid Adidas baseball-kasket. Lidt senere blev de set ved en flaskecontainer på Vejlebrovej, og her fremstillede de tilsyneladende molotov-cocktails, oplyser kriminalkommissær Vagner Eliseholm i Glostrup Politi. Det er usikkert, om de to var blandt de fire hætteklædte, der cirka kl. 22.10 først kastede en sten gennem vinduet ind til nærpolitistationen og derefter benzinbomben. De fire var hovedsagelig klædt i sort eller mørkt tøj. Politiet kender ikke baggrunden for angrebet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager