Færøernes befolkning vokser hastigt

Lyt til artiklen

Færøernes fortsat voksende og gode økonomi samt et stort fødselsoverskud bevirker, at befolkningstallet hastigt stiger på Færøerne. Ifølge de seneste tal fra Færøernes Statistik udgjorde antallet af beboere på Færøerne ved starten af denne måned 46.611. Det er 415 flere end ved indgangen til år 2001. Sidste år satte væksten i den færøske befolkning rekord, da antallet af beboere på Færøerne steg med 784 fra 45.412 til 46.192. Fortsætter den nuværende forøgelse vil også år 2001 blive et rekordår, når det drejer sig om befolkningsvæksten på Færøerne. Direktør i Færøernes Statistik, økonomen Hermann Oskarsson, der også er formand for Færøernes økonomiske råd, vurderer, at den hastige stigning i befolkningstallet skyldes to ting: at Færøerne er inde i en fortsat økonomisk vækstperiode, samt at fødselsoverskuddet på Færøerne er så stort, sammenlignet med andre nordiske lande. »De gode økonomiske tider indebærer, at der er arbejde at få på Færøerne«, siger Hermann Oskarsson, der peger på, at en del af de færinger, som under Færøernes store økonomiske krise i starten af 1990erne udvandrede til især Danmark, langsomt siver hjem igen. Det er dog langfra alle de færinger, der rejste ud i særlig 1993 og 1994, som er vendt hjem til Færøerne igen. Da befolkningstallet på Færøerne var på sit højeste i 1989 - nogle år inden krisen for alvor begyndte at mærkes - udgjorde antallet af beboere på Færøerne knap 48.000. Massiv udvandring Godt 7000 mennesker mennesker udvandrede under krisen. Det indebar en nedgang i det færøske befolkingstal, der procentvis sammenlignet med andre lande kun ses i katastroferamte områder med f.eks. hungersnød. »Og langtfra alle de færinger, som rejste under krisen, ser ud til at være ved at vende hjem igen. Sammenlignes befolkningstallet nu med 1989 samtidig med, at der tages højde for fødselsoverskud, så ses det, at alle de udvandrede færinger ikke er kommet hjem. Dette medfører, at Færøerne står i den situation, at øerne har en stor reserve udenfor, som kan komme ind og tilføre samfundet noget«, siger Hermann Oskarsson, der også påpeger, at en stor del af de færinger, som udvandrede under krisen, enten var veluddannede eller har fået sig en uddannelse i mellemtiden. »Og at have en sådan reserve af veluddannede mennesker, som kan sive ind i samfundet, er guld værd for Færøerne«, siger Hermann Oskarsson.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her