Uffe Elleman ministeremne i VK-regering

Lyt til artiklen

Venstres tidligere formand, Uffe Ellemann-Jensen er måske på vej til et overraskende comeback i dansk politik. Børsens Nyhedsmagasin skriver mandag, at Venstre og Det Konservative Folkeparti overvejer for første gang at udnævne en europaminister i forbindelse med dannelsen af en eventuel ny borgerlig regering. I den forbindelse er den tidligere udenrigsminister, som trak sig som Venstres formand efter valgnederlaget i 1998, angiveligt et godt bud. »Analysen i Venstre er ikke afsluttet, men flere taler for et comeback til Ellemann, skriver magasinet. Det var mandag ikke muligt at træffe Uffe Ellemann-Jensen, som befinder sig i Estlands hovedstad, Tallinn. Men folketingsgruppens næstformand, Christian Mejldahl, siger, at han gerne så et comeback for den tidligere udenrigsminister gennem 10 år. »Det ville være et knippelgodt bud, men jeg tvivler på, at han ville sige ja. Der er jo stadig masser af go' i Uffe«, siger Christian Mejdahl. Andre i kilder i Venstre, som Ritzau har talt med, er dog mere tvivlende på, at Uffe Ellemann-Jensens dels selv ønsker at vende tilbage, dels på ønskværdigheden af et Europaministerium - med netop den tidligere udenrigsminister i spidsen. »Det er lidt ligesom med gamle popstjerner, hvor man spørger: hvorfor hører man ikke mere til dem«, siger en kilde. Udenrigsministeriet skulle således deles i to ministerier: Et Europaministerium, der skal varetage kontakterne til EU, planlægge vores kommende formandskab og være med til at sætte dagsordenen for EUs udvidelse mod Øst. Og et slankere Udenrigsministerium, der skal stå for relationerne til den øvrige verden. Ifølge Børsens Nyhedsmagasin ville et comeback til Uffe Ellemann-Jensen give Venstre en fortsat stærk profil i europapolitikken, som har været central for partiet i årtier, og samtidig vil konstruktionen kunne fungere på det personlige plan: Fogh har etableret sig som den nye chef, og Ellemann har et yderst godt forhold til den formentlig kommende udenrigsminister, Per Stig Møller. Anders Fogh Rasmussen sidder ikke overraskende på statsministerposten, og lederen af De Konservative, Bendt Bendtsen, får titlen vicestats- og økonomiminister, mens hans partifælle Per Stig Møller tager sig af udenrigsministerposten. Som finansminister kan Danmark ved et borgerligt flertal se frem til Thor Pedersen fra Venstre, skriver magasinet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her