Sklerosepatienter uden behandlingstilbud

Nogle kronisk syge sklerosepatienter, som livet igennem har betalt og betaler til det danske sygehusvæsen, må betale dobbelt for deres sygdomsbehandling. Det fremhæver læge og sklerosepatient Jytte Hestbech, Frederiksberg, der i 1999 betalte 43.000 kroner af egen lomme for at være på kursus i en måned i Sverige. Der blev hun dels behandlet for sin sygdom, dels lærte hun selv at tage hånd om den. I alt 7000 danskere lider af sygdommen multipel sklerose. Heraf får 1500 behandling med lægemidlet betainterferon, der koster omkring 100.000 kroner om året per patient. Men til 5500 af de danske sklerosepatienter har det etablerede behandlingssystem intet behandlingstilbud, og Jytte Hestbech hører til i denne gruppe. Hun har valgt at betale for, hvad hun betegner som »relevant behandling« i Sverige. »43.000 kroner er meget dyrt, når man som kronisk syg selv skal betale, men den svenske behandling er alligevel rørende billig i forhold til betainterferon-behandlingen. Den koster det offentlige 100.000 kroner alene i medicinudgifter per patient, men det beløb omfatter ikke lønninger til læger og andet personale eller til lokaleudgifter. Derfor er behandling med betainterferon i virkeligheden endnu dyrere«, siger Jytte Hestbech. Hun er en af de patienter, der har besvaret spørgeskemaer for at klarlægge de helbredsmæssige konsekvenser af at deltage i den svenske læge Birgitta Brunes« behandlingsmodel, og Jytte Hestbech er godt tilfreds med, hvad hun har fået for sine 43.000 kroner. »Når man har prøvet på egen krop at have spasticitet, føleforstyrrelser eller at skulle på toilettet otte-ti gange nat efter nat, er der tale om store forbedringer. Desuden er det vidunderligt at have vristet sig ud af sygdommens greb, så den ikke bare kører af sted med en«, siger Jytte Hestbech. Lektor på Danmarks Farmaceutiske Højskole, Laila Launsø, har gennemført spørgeskemaundersøgelsen, og det fremgår, at flere patienter har fået det meget dårligt efter fjernelse af tandfyldninger med det kviksølvholdige amalgam. »Det er uhyggeligt, fordi man officielt stadig fastholder, at amalgam er uskadeligt«, siger Jytte Hestbech.