To passagerer kom lettere til skade, da færgen "Prins Richard", der sejler på Scandlines´ rute mellem Rødby og Puttgarden, tirsdag ved middagstid sejlede ind i molen i færgelejet i Puttgarden. Den ene måtte en tur om sygehuset i Lübeck, hvorfra han dog hurtigt kunne udskrives. Tirsdag aften havde Scandlines endnu ikke nogen forklaring på påsejlingen, der betød, at havnen i Puttgarden blev lukket, og al sejlads indstillet indtil ved 19.30-tiden, hvor det omsider lykkedes for slæbebådene at trække "Prins Richard" fri og bugsere færgen og de 453 passagerer til land. Omfanget af skaderne på "Prins Richard" kendes endnu ikke, men det står klart, at der kun vil blive tale om 40 minutters drift på Rødby-Puttgarden de kommende dage, indtil den havarerede færge er tilbage i drift. Scandlines har i alt fire færger på overfarten, hvor der normalt sejles hver halve time.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























