Tavs psykiater løsladt fra arresten

Lyt til artiklen

Den fynske psykiater Kjeld Fruensgaard, der har været fængslet i knap 11 døgn for ikke at ville vidne om en stribe påståede politiovergreb, blev tirsdag eftermiddag løsladt fra Odense Arrest. Det skriver Fyens Stiftstidende onsdag. Løsladelsen sker på baggrund af en afgørelse fra Højesterets særlige kæremålsudvalg, der ikke mener, at psykiateren skal sidde fængslet, indtil det er afgjort, om Højesteret skal tage stilling til sagen. Årsagen er dermed ikke, at han har afsløret identiteten på de fem patienter, der skal være blevet pryglet med våde, opvredne håndklæder på politigården i Odense, eller at statsadvokat Birgitte Vestberg har opgivet at få ham til at medvirke til opklaringen af de beskyldninger, han selv har fremsat i et læserbrev. Efter sin hjemkomst har den omstridte psykiater indtalt den besked på sin telefonsvarer, at han først torsdag, når han har sundet sig lidt, vil være klar til at modtage patienter i sin praksis.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her