Danske legepladser er farlige

Foto: Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde
Lyt til artiklen

Sikkerheden på legepladser i skoler, boligområder og parker er for dårlig. Det afslører en ny undersøgelse af 20 tilfældigt udvalgte legepladser i Danmark. Ingen af legepladserne overholdt de europæiske standarder for sikre legepladser. Tværtimod fandt eksperterne flere eksempler på hovedklemfælder, hvor barnet kan få kroppen igennem en åbning, men ikke hovedet. Her kan barnet risikere at blive kvalt. Der var også flere tilfælde af sprækker, hvor en løs anoraksnor kan hænge fast og derved kvæle barnet. Og mange faldunderlag var for dårlig vedligeholdt. Undersøgelsen er lavet af legepladseksperter fra Forbrugerrådet, Forbrugerinformation og Teknologisk Institut i Århus. Hvert år kommer omkring 5000 børn på skadestuen efter ulykker med farlige legeredskaber. Alligevel er der ingen lovkrav om, at legepladserne skal overholde de gældende sikkerhedsstandarder. Herhjemme har man ikke som i eksempelvis Norge villet stille krav til, at gamle legepladser skulle ændres, så de opfylder de nye retningslinier for sikkerheden. Og det betyder også, at der heller ikke er nogen offentlig kontrol med legepladserne. Også i private haver står mange farlige legestativer, som forældre skal være opmærksomme på. Det gælder blandt andet et gyngestativ i træ fra Bilka, som forretningen netop har besluttet sig for at ændre konstruktionen af, fordi børn kan få hovedet i klemme og risikere at blive kvalt. Bilka tilbyder også at udlevere en beskyttelsesplatform, hvis man har købt et sådant gyngestativ. Mange lignende stativer bliver også solgt fra en lang række byggemarkeder herhjemme.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her