Muslimsk gravplads i nyt dødvande

Lyt til artiklen

Skal københavnerne snydes for skattekroner eller skal brøndbyborgerne snydes for et stykke skov. Det er i store træk den konflikt, der har bragt sagen om en muslimsk gravplads i Brøndby ind i endnu et dødvande. På et møde mellem miljøminister Svend Auken (S), Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) og Brøndbys borgmester Kjeld Rasmussen (S) om gravpladsen kom der ikke en løsning, og kontorchef i overborgmesterens sekretariat, Carsten Mai, kalder sagen »fastlåst«. I Brøndby Kommune prøver man imidlertid på at rokke ved status quo. Her skal der onsdag den 20. juni være møde både i teknisk udvalg, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Ekspropriering Ifølge borgmester Kjeld Rasmussen er hensigten at bane vejen for en ekspropriation af det område, som kommunen ønsker anvendt til begravelsespladsen, men som ejes af Københavns Kommune. Det knap 50.000 kvadratmeter store areal er vurderet til 20-25 mio. kr., og den pris har overborgmesteren ikke tænkt sig at slå af på. På rådhuset i København forestiller man sig sagen løst ved i stedet for at lave gravplads på et andet areal, som kommunen også ejer. Det ligger i landzone, og vil kunne imødekomme muslimernes ønske om et areal til en pris af et par mio. kr. Men det areal, der i dag er bar mark, har Brøndby Kommune udlagt til skov. Skov-begravelsesplads Tidligere professor i landskabsarkitektur ved Kunstakademiet i København, Sven-Ingvar Andersson, peger på, at Brøndby Kommune godt kunne opnå en gevinst ved at tillade en begravelsesplads blandt de træer, som endnu ikke er plantet. »Der findes mange eksempler på skovkirkegårde, der fungerer som lysninger i skoven. En af de fineste er Skovkirkegården i Enskede i Stockholm. Den er et arkitektonisk mesterværk og verdenskendt for sin skønhed«, siger Sven-Ingvar Andersson.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her