En rutinekontrol førte til, at den eftersøgte sexforbryder John Møll blev anholdt, da han søndag aften kørte med nattog fra Sverige til Norge. Et par betjente undrede sig over, at en turist, der kaldte sig Hans Pedersen, kun havde et ganske lille beløb på sig - omkring 50 norske kroner - og samtidig havde nogle mistænkelige rejsepapirer. Så de tilbageholdt passageren, da toget ankom til Oslos Centralbanegård. Og her viste det sig hurtigt, at det pas og det kørekort, som manden havde på sig, var forfalskede. Passet var oprindeligt stjålet i Danmark og derefter udstyret med nyt navn og nyt billede på indehaveren. Politiet tog fingeraftryk af den fattige turist, og det afslørede, at han var identisk med den eftersøgte John Møll, der den 31. maj stak af fra det lukkede psykiatriske hospital Sankt Hans ved Roskilde. Her sad den 45-årige mand til afsoning efter et par seksuelle overgreb på børn. Manden havde været på en uledsaget udgang, men kom ikke tilbage til den aftalte tid, hvilket fik hospitalet til at alarmere politiet. Via Schengen Information System kunne det norske politi se, at den pågrebne mand var flygtet fra den danske psykiatriske institution, og han blev derfor tirsdag eftermiddag varetægtsfængslet indtil den 10. juli, mens de norske myndigheder forbereder en overførsel af fangen til Danmark.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce