Mange kommuner svigter brandtilsyn

Lyt til artiklen

Landets kommuner lever ikke op til deres forpligtelser om at undersøge brandsikkerheden på diskoteker, børnehaver, plejehjem og andre offentligt tilgængelige steder. Det oplyser Beredskabsstyrelsen. De vil i løbet af de kommende uger gennemgå kommunernes indberetninger fra sidste år, men styrelsen lover allerede nu en skærpet kurs over for kommunerne. »Vi kan vælge at bede kommunerne om en redegørelse. Derudover er der den mulighed, vi gør alle vores informationer offentligt tilgængelig på Internet«, siger sektionschef Henrik Dankelev, der understreger, det manglende tilsyn er i strid med loven. De første tal i den årlige gennemgang af kommunernes brandtilsyn er færdige. Her har Beredskabsstyrelsen måtte konstatere, at halvdelen af de 27 nordjyske kommuner har svigtet kravet om jævnligt at tjekke brandsikkerheden i offentlige bygninger, men tallene dækker over store forskelle mellem kommunerne. »I nogle kommuner fungerer brandsynet upåklageligt, mens andre kommuner har store problemer, fordi der simpelthen ikke er blevet gjort noget som helst«, forklarer sektionschefen. Selv om loven kræver tilsyn, har beredskabschefen i Arden Kommune i Nordjylland ikke undersøgt brandfaren i en eneste offentlig bygning en eneste gang. »Det er bestemt ikke tilfredsstillende, erkender borgmester Arne Toft (S), der forklarer, at kommunen valgte ikke at føre brandtilsyn, fordi beredskabschefen var undervejs med en uddannelse som brandinspektør - og derfor ikke havde tid til tilsyn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her