Fire Bandidos-tilhængere blev onsdag ved et grundlovsforhør i Glostrup varetægtsfængslet i syv dage sigtet for overtrædelse af våbenloven og forsøg på vold. Det oplyser den vagthavende ved Glostrup Politi. Mændene fra gruppen X-Team har i længere tid ligget i noget nær regulær krig med en gruppe udlændinge fra Ishøj, og de blev sammen med en femte mand anholdt natten til tirsdag, da politiet fandt en bil fyldt med våben i nærheden af en indvandrerklub i Ishøj. Skud mod rockere Tidligere har udlændingene skudt med haglgevær mod nogle rocker-tilhængere, da de sent om aftenen den 25. april sad på Bamses Bodega i Ishøj. Ingen blev dog ramt ved den anledning. Ved onsdagens anholdelser fandt politiet blandt andet et oversavet jagtgevær, en pumpgun, slagvåben i form af en baseballkølle og en jernkølle samt en masse ammunition og elefanthuer. Politiet mener, at betjentene hermed i sidste øjeblik afværgede et decideret hævnangreb mod klubben. »Det er vores opfattelse, at de som tæskehold var på vej ud for at hævne skyderiet på bodegaen. Der løber mange rygter derude, og vi har hørt, at skyderiet skulle hævnes på et tidspunkt«, siger vicekriminalinspektør Kai Hermann fra Glostrup Kriminalpoliti. Ukendt had Han understreger, at politiet ikke ved, hvad der har forårsaget hadet mellem de to grupper. »Vi ved ikke, hvad fjendskabet skyldes, men vi ved, at det er blevet sagt, at der vil ske noget. Vi har erfaring for, at striden kan køre videre, og vi er nervøse for, at det kan gå galt på et tidspunkt. Det kunne jo være, at nogen døde«, siger Kai Hermann.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























